Fødselsdagsgaver er altid en udfordring, og det er særligt til de unge og de ældre i familien, at det kan være svært at finde på det helt rigtige.
Ældre mennesker ønsker sig sjældent noget særligt, og de små børn ved selvsagt ikke, hvad de skal ønske sig – og dermed kræver det ofte en god portion kreativitet og vilje at finde den rette gave til disse segmenter.
Her handler det dog bare om at være ude i god tid og holde tungen lige i munden, hvis man gerne vil finde det helt rigtige, som både mor, far og barnet selv bliver glad for.
Tøj er altid en sikker vinder
Hvis du ikke er den mest kreative type, så er der absolut ingen skam i at se efter nogle af de klassikere, som altid går lige i hjertet på forældrene, og som barnet har brug for. Én af disse klassikere er tøjet, hvor der er rig mulighed for at finde en masse lækkert og sødt tøj til både drenge og piger, som vil blive et sikkert hit hos både forældrene og barnet selv.
Internettet er fyldt til renden med lækkert børnetøj, men ofte kan det være en god idé at mærke kvaliteten ude i butikken først, hvis dette er muligt. Det er dog vigtigt at pointere, at lækkert tøj ikke behøver at koste en formue, og derfor er det også en gave, som langt de fleste kan være med på.
Skal gaven være til forældrene eller til barnet?
Når man ser ønskesedlen til den 1-årige, så er man nogle gange i tvivl om, hvorvidt det egentlig mest er gaver for forældrenes eller for barnets skyld. Ofte er der en del effekter, som ikke giver mening i forhold til barnets alder, men som forældrene tænker, at barnet kan få brug for på sigt.
Barnet kan selvfølgelig ikke huske, hvad han eller hun har fået i fødselsdagsgave på den lange bane, men derfor betyder det ikke, at man skal hengive sig fuldstændig til forældrenes ønsker. Gaven til den 1-årige skal gerne finde den perfekte balancegang, hvor både barnet og forældrene bliver glade, og her skal man gå med sin mavefornemmelse frem for alt.
Søg inspiration fra andre på internettet
Det kan være svært at opfinde den dybe tallerken, hvis man ikke gider at købe det, der står på ønskesedlen, men hvorfor i virkeligheden også kæmpe med det, hvis tallerkenen er opfundet i forvejen? Internettet er fyldt med sider, der giver et nemt og overskueligt overblik over en række flotte gaver til den 1-årige, og her er det absolut ingen skam at følge i andres fodspor og tage del i deres gode idéer. Det er i hvert fald noget, som gaven sjældent bliver dårligere af.
Når du har fundet en kanon gaveidé til den 1-årige, så kan du med fordel overveje at give gaven et personligt touch, således at forældrene med det samme vil kunne se, at der er tænkt længe over gaven. Den personlige gave er alle pengene værd, og hvis du har fundet den gode idé på nettet, så er noget af det hårde arbejde allerede gjort.